Menstruationskop

Kom i gang med menstruationskoppen

Menstruationskoppen er en type af menstruationsbeskyttelse, der minder om en tampon på den måde, at den også skal indføres i skeden. Men i stedet for at absorbere blodet, som tamponen gør, opfanger menstruationskoppen blodet. Det gør, at de følsomme slimhinder i skeden ikke bliver irriterede eller tørre. Du tager menstruationskoppen ud, når det passer dig, eller når den er fuld, og så tømmer du blodet i toilettet, håndvasken eller badet og indsætter den igen.

Menstruationskoppen bliver mere og mere populær, hvilket ikke er så mærkeligt, da der er så mange fordele ved den. Hovedformålet med vores menstruationskop fra Apofemme er, at du ikke skal kunne mærke, at du bruger menstruationsbeskyttelse. Desuden sparer du penge, og du sparer miljøet, da menstruationskoppen erstatter forbrugsvarer såsom tamponer og bind. Vores menstruationskop holder i op til 10 år og er blød, smidig og fri for giftstoffer. Du kan bruge menstruationskoppen hele dagen, og den kan sidde i op til 12 timer i træk. Eftersom menstruationskoppen er fremstillet af medicinsk silikone, tiltrækker den ikke bakterier, og den er et meget hygiejnisk alternativ. Hvis menstruationskoppen sidder korrekt, kan du ikke mærke den, og den lækker ikke.

Nemt at bruge en menstruationskop

Menstruationskoppen er blød og formet sådan, at du ikke kan mærke den, og den er let at indsætte og tage ud. Den er meget nem at bruge, og du kan gøre præcis, som du plejer - f.eks. bade eller dyrke sport - uden at mærke menstruationskoppen. Menstruationskoppen kan sidde i op til 12 timer. Det er en stor fordel, at du slipper for at tænke på at skulle finde et toilet til at skifte tampon eller bind. Du kan også sove uforstyrret hele natten uden at bekymre dig om lækage.

Indsæt menstruationskoppen

Før du bruger din menstruationskop, skal den koges i vand i 5 minutter, så den steriliseres. Vores menstruationskop fås i to størrelser, og uanset hvilken størrelse du har valgt, er det lettest at folde den, før du fører den ind. Der er flere forskellige måder at folde den på. Prøv lidt forskellige metoder for at se, hvilken der passer bedst til dig.

Se flere tips til, hvordan du kan folde din menstruationskop, her.

Når du har foldet koppen, fører du den ind i skeden, og så snart du slipper den, folder den sig automatisk ud og danner et vakuum, der gør, at den sidder tæt ind mod skedevæggene. Hvis den sidder korrekt, kan du ikke mærke den. Hvis du kan mærke den, skal den måske sidde lidt længere inde eller ude. Prøv dig frem for at finde den rette position. Den skal ikke lige så langt ind som en tampon - den skal sidde tættere på skedeåbningen. Hvis det ikke føles rart, kan du altid tage den ud og starte forfra.

Nogle synes, at det er nemmest at sidde på toilettet, men du kan gøre præcis, hvad der føles behageligt for dig. Sid på hug, eller sæt den ene fod på kanten af badekarret, håndvasken eller et andet sted.

Du må afprøve, hvad der fungerer bedst for dig. Hvis du synes, det er svært at få koppen ind, kan du først skylle den i varmt vand eller bruge glidecreme. Husk ikke at bruge en oliebaseret glidecreme, da den ødelægger silikonen, som koppen er lavet af. Husk også altid at vaske hænderne med sæbe og vand samt at vaske menstruationskoppen, inden du håndterer den.

Tag menstruationskoppen ud.

Når du skal have din menstruationskop ud, skal du først bryde det vakuum, der gør, at menstruationskoppen slutter tæt og ikke lækker. Træk ikke i menstruationskoppen, før du har gjort dette, da der kan være et ganske kraftigt vakuum, som kan føles ubehageligt eller endda gøre ondt. Du bryder vakuummet ved enten at klemme koppen sammen, vrikke den lidt fra side til side eller trykke på siden af den med en finger. Langt de fleste synes, det er nemmest at tage menstruationskoppen ud, når man sidder på toilettet. Hvis menstruationskoppen er fuld, spilder man nemt blodet, og så er det jo praktisk, at det havner i toilettet.

Du behøver ikke at tømme koppen hver gang, du går på toilettet. Men i begyndelsen kan det være godt at tømme den med jævne mellemrum for at fornemme, hvor meget du bløder. Du kan også tage menstruationskoppen ud og tømme den, når du er i brusebad. Når du har tømt den, skyller du den af med vand. Sørg for, at de små huller ikke er tilstoppede, for så holder menstruationskoppen ikke tæt. Når du har skyllet den, kan du sætte den op igen.

Menstruationskoppen - et økonomisk valg

Udover at en menstruationskop er behagelig og klimavenlig, sparer du også en hel del penge. Du kan anvende din menstruationskop i op til 10 år. Tænk over, hvor mange tamponer og bind det bliver på så lang tid. På den måde indtjener du hurtigt de penge, du betalte for din menstruationskop. Hvis du passer godt på din menstruationskop, kan du have den i lang tid fremover. Kog menstruationskoppen før hver ny menstruation, og mellem menstruationerne kan du opbevare den i bomuldsposen, du fik med ved købet. Så kommer den til at holde længe.

Et godt tip er at have flere menstruationskopper og opbevare dem lidt forskellige steder - f.eks. en i tasken og en på arbejdet. Det kan være guld værd, når menstruationen kommer lidt hurtigt og uventet.

Bedre for din intimhygiejne

En menstruationskop er en meget hygiejnisk form for menstruationsbeskyttelse. Menstruationskoppen er fremstillet af medicinsk silikone og tiltrækker ikke bakterier på samme måde som tamponer og bind. De fleste kender til sygdommen TSS (blodforgiftning), og som kan ramme dig, hvis du bruger tampon på en forkert måde. En menstruationskop er meget bedre for din intimhygiejne. Den medicinske silikone er blid mod skedens følsomme slimhinder, og efter koppen opfanger blodet i stedet for at absorbere det, bliver slimhinderne ikke tørre.

God for miljøet

Når du fravælger menstruationsbeskyttelse, der kun kan bruges en enkelt gang, såsom bind og tamponer, er du god ved miljøet, når du i stedet bruger en menstruationskop. Det betyder meget mindre affald, og det sparer en stor mængde producerede materialer såsom bomuld og plastik. Menstruationskoppen er lavet af medicinsk silikone og fri for giftstoffer, og når den efter 10 år er færdigbrugt, kan den genanvendes.

Menstruationskop - giver dig frihed

En af de største fordele for dig ved menstruationskoppen er selvfølgelig, at du kan føle dig fri og godt tilpas, når du har menstruation. Menstruationskoppen er nem at bruge, følger din krops bevægelser og er blid mod dine slimhinder. Det kan måske føles lidt uvant i begyndelsen, som med alle nye ting, men takket være alle fordelene, vænner man sig hurtigt til det. Sommetider skal der kun nogle få forsøg til, før du får helt styr på det og oplever en stor forskel sammenlignet med andre typer menstruationsbeskyttelse. Vi håber, at du opdager alle fordelene ved menstruationskoppen, og vi hjælper dig gerne godt på vej.

APOFEMME FAQ

SIKKER BETALING MED

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du kan få den nyeste info om vores produkter og tilbud.