Tag menstruationskoppen ud

Sådan håndterer du menstruationskoppens vakuum

Dét, der kaldes menstruationskoppens vakuum, er egentlig mere det sug, der opstår, når koppen sidder tæt ind mod skedevæggene. Du bør ikke trække menstruationskoppen ud via stilken eller med en snor, da det kan give et sug, der kan trække væv med sig eller trække i livmoderhalsen. Det kan gøre ondt! Hvis du har spiral, kan du også risikere at trække den med, hvis du ikke sørger for at bryde vakuummet mellem koppen og skedevæggene, inden du trækker koppen ud.

Sådan tager du menstruationskoppen ud

En menstruationskop tages ikke ud på samme måde som en tampon. Du skal nærmere prøve at trykke den sammen, inden du trækker den ud. Stilken nederst kan være en hjælp, når du allerede har trykket sammen på koppen. Hvis du trækker i stilken som det første, kan det give et vakuum, der føles ubehageligt. For at undgå dette skal du finde en position, der fungerer godt for dig, når du tømmer koppen.

Her er nogle tips til, hvordan du nemmest får menstruationskoppen ud:

Sid på toilettet - Sid på toilettet, og klem sammen om menstruationskoppen for dernæst at trække den ud. Hvis blodet løber over, er det ikke noget problem, da det lander i toilettet.

Sid på toilettet med den ene fod på sædet - Hvis du synes, det er svært at komme til, mens du sidder på toilettet, kan du tage et ben op og placere foden på toiletsædet. Det kan gøre det nemmere at komme til.

Sid på hug - Sid på hug på gulvet, ligesom når du indsætter menstruationskoppen.

Stå med ét ben på toilettet - Placér en fod på toilettet eller kanten af badekarret, og træk menstruationskoppen ud stående.

Tag den ud i badet - Tag koppen ud i brusekabinen eller i badekarret for at minimere risikoen for at få blod på gulvet eller tøjet.

Husk at slappe godt af

Hvis du spænder op, kan det være svært at få fat på en menstruationskop, der sidder lidt længere oppe, og som sidder fast med vakuum. Tag det roligt, og bliv ikke bekymret. Din menstruationskop kan ikke sætte sig fast. Den skal nok komme ud, hvis du slapper af og dernæst bruger dine mavemuskler til at hjælpe med at presse den ud. Du skal presse lidt på samme måde, som når du går på toilettet. Gør det et par gange, og prøv at mærke efter koppen på ny. Du skal gerne kunne mærke, at koppen kommer nedad.

Hvis det gør ondt, og du ikke får koppen ud, kan det skyldes, at den rører livmoderhalsen. Dette er ikke farligt. Slap af et øjeblik, og prøv igen.

Med lange negle

Har du lange negle, kan du komme til at nive dig selv. Det kan derfor gøre ondt at bryde det vakuum, som menstruationskoppen har formet. Nogle vælger at vikle lidt blødt papirlommetørklæde om neglene, inden de klemmer sammen om koppen. Der kan være flere tricks, der giver det samme resultat. Her er det også vigtigt at slappe af. Gør du brug af forsigtige og rolige bevægelser, mindskes risikoen for, at du niver dig selv ved siden af menstruationskoppen.

Hvis du har spiral

Det vakuum, der kan opstå, når du trækker menstruationskoppen ud for hårdt og hurtigt, kan trække en spiral med sig. Det er også derfor, at det frarådes at bruge menstruationskop samtidigt med en spiral. Det er således et kraftigt sug, vi taler om, og det er vigtigt at forstå dette. Det er ikke farligt, men kan føles ubehageligt. Især hvis du har spiral.

Vrik i stedet for at trække.

Undgå at trække i din menstruationskop, når du vil tage den ud eller justere den. En vrikkende bevægelse er langt bedre. Menstruationskoppen er blød, så det kræver ikke meget at trykke en af siderne ind. Nu vil luft sive ind og ud, og så bliver det straks meget lettere at få koppen ud. Når den har løsnet sig lidt, kan du trække forsigtigt, uden at der dannes et nyt vakuum. Prøv dig forsigtigt frem, og sørg for at slappe af, så du kan indsætte og fjerne din menstruationskop på bedste vis.

SIKKER BETALING MED

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du kan få den nyeste info om vores produkter og tilbud.